EKFA-konference 2023: fællesskaber & unges trivsel
EKFA-konferencen 2023 sætter fokus på, hvordan kultur- og erhvervslivet sammen kan skabe meningsfulde fællesskaber, som sikrer bedre trivsel for de unge.
Den stigende mistrivsel blandt unge er en stor samfundsmæssig udfordring som vi alle er nødt til at forholde os til – ikke mindst med tanke på, at det er erhvervslivets fremtidige medarbejdere.
Du kan se frem til et spændende program med inspirerende indlæg, debatter og rig mulighed for netværk på tværs af generationer og brancher.
Derudover vil vi præsentere det arbejde og de tanker, som en række klynger har fordybet sig i efter EKFAs debatmøde på Aarhus Teater tidligere på året.
Moderator: TV-vært og journalist Gertrud Højlund.
Program
- Velkomst ved Erhvervs- og Kulturforum Aarhus
- ’Et blik på ungetrivslen’ ved Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA University College og medlem af Trivselskommissionen
- ’Indsigt og tiltag – klyngernes arbejde’ – en gruppesamtale/samtalepanel med klyngetovholderne
- Fællesskabsoplevelse
- ’Hvad oplever de unge?’ – en gruppesamtale med en række unge
- ’Ung på arbejdsmarkedet’ ved Louise Munkholm Bendsen, Senior Director, Head of HR føtex & Talent Management & Learning hos Salling Group
- ’Bordets visdom’ – dialog ved det runde bord
- Q&A
- Tapas, vin og nye bekendtskaber
Arrangementet er støttet af FO-Aarhus' debatpulje.
Erhvervs- og Kulturforum Aarhus (EKFA) er en fælles platform mellem erhvervslivet, herunder Erhverv Aarhus, kulturen og Aarhus Kommune. Formålet er at fremme forretningsbaserede partnerskaber og styrke samarbejdet mellem kulturen, erhvervslivet og det offentlige.
Du kan læse mere om EKFA her.