Netværksmøde hos NorthSide
Kom med onsdag d. 11. maj hvor vi igen afholder netværksmøde med mulighed for at skabe nye relationer, dele leads og få sparring.
Denne gang afholdes netværksmødet hos DTD Group, der bl.a. står bag den årlige NorthSide Festival, til en hyggelig rundvisning i det (forhåbentlig) gode forårsvejr på Aarhus nye festivalplads Eskelunden.
Program:
- Velkomst v/ Erhverv Aarhus
- Rundvisning på den nye festivalplads samt præsentation af NorthSides bæredygtighedstiltag v/ Martin Thim, Partner og Sustainability Manager, DTD Group.
- Uformelt netværk
Netværksarrangementet henvender sig til potentielle og nuværende medlemmer i Erhverv Aarhus.
Som "ikke-medlem" har man adgang til to netværksmøder. Herefter kræver deltagelse medlemskab.
Ved udeblivelse eller afbud efter 10. maj kl. 14.00 opkræves et no show fee på 300 kr. + moms. Beløbet går til at dække de udgifter, Erhverv Aarhus har i forbindelse med afviklingen af arrangementet.