Masterclass i international arbejdskraft
Mangler din virksomhed arbejdskraft og kunne I godt tænke dig at fiske efter talenter i en større pool af kandidater? Så kan det være, at I skal prøve at kigge efter nye medarbejdere uden for landets grænser.
Det kan også være, at din virksomhed er blevet opkøbt af en udenlandsk ejer og nu skal I til at udveksle medarbejdere eller finde profiler, som I ikke før har rekrutteret efter.
"Du ansætter en medarbejder, men flytter en familie." Dette mantra har vi mødt på flere af vores Masterclasses og denne gang dykker vi ned i fastholdelsen af udenlandkse medarbejdere og deres familier.
Vi vil bl.a. se på, hvordan Danmark ser ud gennem udanlandske briller, hvilke problemstillinger møder rådgivere hos International Community typisk når en international familie flytter til Danmark og hvad kan du som virksomhed gøre for at både medarbejder og familie har lyst til at blive i Danmark.
Mariola Kajkowska vil give dig inspiration til, hvordan du kan arbejde med fastholdelse på arbejdspladsen og fra Headstart får vi et bud på hvordan et Buddy program kan se ud.
Til slut vil vi give dig en praktisk oversigt over, hvilke tilbud der bl.a. eksisterer for internationale tilflyttere i Danmark.
Masterclass i internaitonal arbejdskraft er for alle med interesse for området.
Vi følger op på dagens tema med en online rundbordssamtale, hvor du kan dykke ned i emnerne, med udgangspunkt i dine egne oplevelser og refleksioner fra din egen virksomhed.
Lone Skriver Pedersen er facilitator.
HUSK at afkrydse i din tilmelding, hvis du deltager online.
Dagens seminar er den fjerde i en række af 6. De næste seminarer er datosat til:
- d. 5. april 2022: Årshjulet - hvad er mit ansvar som virksomheden i hverdagen
- d. 3. maj 2022: Repatriering & Repats