Kulturen ind i valget: Kultur- og erhvervslivet inviterer til valgdebat
Kulturen skal have en plads på dagsordenen i forbindelse med folketingsvalget.
Derfor inviterer Dansk Musiker Forbund Aarhus, Kultursamvirket i Aarhus og Erhverv Aarhus sammen med Aarhus Bibliotekerne til debat på Rampen i Dokk1 mandag den 24. oktober.
Med arrangementet ønsker vi at samle kulturaktører, erhvervsliv og politikere med henblik på at skabe dialog og sætte kulturen på dagsordenen i valgkampen.
Moderator Julie Krog Vistisen, Livemagasinet, sætter gang i debatten kl. 18.30. Herefter følger tre debatrunder samt en publikumsrunde, hvor der er mulighed for at stille spørgsmål direkte til de inviterede politikere. Debatten slutter kl. 20.00, og herefter inviterer vi til samtalesalon fra kl. 20-20.30, hvor der vil være lidt at drikke samt mulighed for at tale med politikerne og hinanden i mere uformelle rammer.
Politikere:
- Mona Juul, Konservative,
- Michael Aastrup Jensen, Venstre
- Søren Lahn Sloth, Socialistisk Folkeparti
- Susan Kronborg, Radikale Venstre
- Anna Thusgård – Socialdemokratiet
Det er gratis at deltage. Erhverv Aarhus medlemmer bedes venligst tilmelde sig her på siden.
Vi glæder os til at se dig!