Kronik: Nok er nok – rul tilbage og lav en sammenhængende plan for byen
Af Mai Louise Agerskov, bestyrelsesleder i Erhverv Aarhus, og Poul Dalsgaard, direktør i Erhverv Aarhus
I kølvandet på bl.a. lukningen af Vesterbro Torv og Nørre Allé og trafikomlægningen på de tilstødende veje samt andre trafikale tiltag, som lige nu varsles fra politisk hold, er mobiliteten og indretningen af Aarhus midtby i øjeblikket både kaotisk og til stor debat. Erhverv Aarhus mener, at vi skal slå koldt vand i blodet for at sikre både en grøn by og fremkommelighed nu og på sigt.
Hos Erhverv Aarhus har vi markeret os i medierne på denne dagsorden flere gange i det seneste år, ligesom vi løbende er i positiv dialog med byens politikere og foreningens medlemmer om emnet. Og der er ingen tvivl om, at erhvervslivets rammevilkår lider, når det er svært for alle at komme fra A til B, ligesom det er en urimelig ekstra tidsrøver overfor de trafikanter, der har behov for bilen som transportmiddel. Vejlukninger fjerner jo ikke trafik, men flytter den blot et andet sted hen, da trafikken i byen er forbundne kar. Derfor skal vi sørge for at omgøre de beslutninger, som medfører kaos på vejene.
Når det er sagt rokker den aktuelle debat ikke ved vores standpunkt omkring den kommende mobilitetsplan. Vi skal sigte efter at booste byen – også mobiliteten – og gøre mere af det, vi i Aarhus allerede har set virke: Nemlig at forskønne og fredeliggøre dele af bymidten for derved skabe et endnu mere blomstrende oplevelses- og handelsliv og samtidig sikre adgangen til og rundt i byen uanset transportform.
En sammenhængende plan vil komme hele byen til gode, men lige nu har målet om CO2-neutralitet i 2030 fuldstændig overtaget dagsordenen og ført til trafikalt kaos i Aarhus. Vi er derfor enige med Aarhus City Forening om, at tiden er inde til at værne om de erhvervsdrivende i byen. Vi forstår også tvivlen om det realistiske i at nå i mål til 2030 – og er ikke mindst dybt bekymrede for den enormt høje pris den almindelige aarhusianer og erhvervslivet skal betale, hvis vi fortsat jager målet uden de rette løsninger på hånden.
Eksperimenternes tid er forbi
Netop fremkommeligheden til og rundt i byen uanset transportform vil vi gerne slå endnu et slag for netop nu, hvor vi oplever, at Aarhus midtby i perioder er lammet af trafikale omlægninger. Restriktionerne medvirker til, at byens borgere og besøgende – heriblandt medarbejdere, håndværkere, varedistributører, besøgende og turister – lige nu har markant sværere ved at komme rundt i byen end for kort tid siden.
Denne udvikling flugter ikke med vores oprindelige standpunkt: Det gør jo netop ikke Aarhus til et endnu mere attraktivt sted at bo, besøge, opleve, arbejde og drive virksomhed. Det er derfor vores klare opfordring, at vi bør slå koldt vand i blodet og giver eksperter og byplanlæggere tid og ro til at komme med holdbare løsninger, ligesom vi er nødt til at indse, at nogle af eksperimenterne med trafikomlægning har slået fejl. Nok er nok – rul tilbage, og lav en ny, sammenhængende plan for byen, som naturligvis også prioriterer den grønne omstilling. Blot uden en uopnåelig deadline som pejlemærke.
Rækkefølgen er vigtig
Hos Erhverv Aarhus er vi grundlæggende begejstrede for, at Aarhus Byråd ønsker at forskønne midtbyen ved at gøre mere plads til flere grønne oplevelses- og handelsområder. Lige nu bliver tingene bare gjort i den gale rækkefølge og det belaster både mange borgere og erhvervs- og kulturlivet i midtbyen.
Lad os i stedet udvikle mobiliteten i en naturlig rækkefølge, inden vi begrænser bilismen i midtbyen. Vi bør f.eks. sikre, at den kollektive transport i byen – og ud og ind ad byen – fungerer som et reelt alternativ til bilen ved fx at øge frekvensen af og skabe ”grønne bølger” for byens busser og Letbanen. Og samtidigt bør der også sikres let adgang til og fra byens parkeringshuse, og formentlig også etablere flere af disse, så man kan komme hurtigt ud af bilen og på gåben komme ind til Strøget, Åen, Latinerkvarteret, Jægergårdsgade, osv.
Med andre ord: Vi bør ikke starte med at smide betonklodser ud på torve og veje, før vi har etableret reelle alternativer i form af andre vejruter, udvidet kapacitet på hovedindfaldsveje, ringgader og udvalgte vejstrækninger til gennemkørsel, opjusteringer af den kollektive transport og bedre forhold for cyklister.
Vores oprindelige standpunkt om, at dele af midtbyen med fordel kan friholdes for privatbiler, tror vi fortsat på. Men også den del kræver naturligvis også god planlægning, den rette rækkefølge og at alternativerne fungerer, hvis bilfri områder skal have gang på jorden i og omkring Aarhus C.
Én samlet plan frem for fragmenter
Det leder os tilbage til en klar opfordring: Tænk nu det det hele sammen i den mobilitetsplan, som netop er anledningen til hele denne debat, frem for de fragmenterede løsninger vi ser pt. Mobilitetsplanen skal sikre netop byens borgere og erhvervsliv en rimelig trafikafvikling, der ikke besværliggør hverdagen for aarhusianerne og alle med ærinder i byen. De forskellige elementer i planen skal spille hinanden gode og udgøre hinandens alternativer. Løsningerne skal medvirke til at vi kan bo, arbejde og drive virksomhed i en pulserende by, som både er grøn, attraktiv, rig på oplevelser og fremkommelig på samme tid.
Byens ambitiøse klimamål spiller en stor rolle på denne dagsorden, og vi bakker op om, at Aarhus skal være grønnere. Vi vil også opleve, at der bliver besluttet flere tiltag, som alle kommer til at mærke. Så grøn fremkommelighed er også et væsentligt element, men vi har heldigvis den teknologiske udvikling på vores side – og selv om det går hurtigt i øjeblikket, skal vi også være tålmodige. Om vi når målet i 2030 eller få år senere, mener vi ikke, er afgørende i det store billede.
Hastværk er som bekendt lastværk, så vi vil på det kraftigste opfordre til, at vi slår koldt vand i blodet og tænker trafikomlægning og byforskønnelse ind i en langt mere sammenhængende plan end vi er vidner til i øjeblikket. Vi bør give os tid til en diskussion om, hvad det er for en by, vi ønsker at skabe, og hvad de rette balancer er på lang og kort sigt i forhold til klima, fremkommelighed og grønne oplevelsesrum i byen.