Samarbejder

Erhverv Aarhus indgår i en lang række samarbejder både administrativt og strategisk. Fælles for vores samarbejder er, at de er centreret omkring erhvervslivet og dets rammebetingelser.

Brabrand Erhvervsforening

Brabrand Erhvervsforening arbejder for rammevilkår og udvikling af Brabrand og Aarhus Vest. Erhverv Aarhus repræsenterer Brabrand Erhvervsforening i erhvervspolitiske sammenhænge, afvikler arrangementer og udfører administrative opgaver, som fx at opdatere hjemmeside og lave invitationer til arrangementer.

Business Park Skejby

Business Park Skejby samler og styrker erhvervsområdet i Skejby på vegne af 36 medlemsvirksomheder og de mange virksomheder i INCUBA og Agro Food Park. Erhverv Aarhus repræsenterer Business Park Skejby i erhvervspolitiske sammenhænge, afvikler arrangementer og fungerer som sekretariatet ift. bogføring, kommunikation, medlemskontakt, udvikling mv.

GATE

GATE er et innovationsprojekt, der bygger bro mellem erhvervslivet og nyuddannede. Formålet er at nedbringe dimittendledigheden. Vi bidrager med arrangementer, konkrete forløb, inspiration, viden og eksperimenter. GATE er et partnerskab mellem Aarhus Kommune og Erhverv Aarhus.

Indkøb og Udbud, Aarhus Kommune

Formålet med projektet er at styrke samarbejdet mellem erhvervslivet og Indkøb og Udbud i Aarhus Kommune. Projektet ledes af Sara Villemoes, specialkonsulent, Indkøb og Udbud, Aarhus Kommune, som er udstationeret til Erhverv Aarhus i fire år. Der vil i regi af projektet blive afviklet seminarer og workshops, matchmaking og udarbejdet diverse materialer, så byens brede erhvervsliv og Indkøb og Udbud kommer tættere på hinanden.

Østjyske Speditører

Østjyske Speditører arbejder for et bedre speditionserhverv i Østjylland og udgør sammen med ni andre lokalforeninger rygraden i Danske Speditører. Erhverv Aarhus repræsenterer Østjyske Speditører i erhvervspolitiske sammenhænge, afvikler arrangementer og fungerer som sekretariat ift. kommunikation og afvikling af arrangementer.

Aarhus Erhvervssamarbejde

Erhverv Aarhus samler fire gange årligt kollegerne fra ni andre andre organisationer til en åben drøftelse af fælles muligheder og udfordringer. Fra infrastruktur til hvordan vi får sat flygtninges kompetencer i spil. Møderne afvikles typisk op til møderne i Erhvervskontaktudvalget.