Erhverv Aarhus nyheder
27-03-2014

Klar opfordring fra Borgen

Mandag er mødefri dag på Christiansborg – og det betyder andre muligheder for de folkevalgte. Mandag den 24. havde vi i Erhverv Aarhus besøg af Fatma Øktem (V), som kunne give os endnu et skud energi i retning af at komme i en tættere dialog med Folketinget. Politikerne vil meget gerne involveres og være orienteret om, hvad der optager os her i det østjyske.

Fatma Øktem havde en klar opfordring til Aarhus:
Sørg for at prioritere og tale med én stemme – det afføder respekt og lydhørhed på Borgen – uanset partipolitisk tilhørsforhold.

Derfor vil vi meget gerne have input, holdninger og konkrete forslag fra jer. Vi vil – i samarbejde med øvrige interessenter – samle disse og sørge for at budskaberne kommer videre til politikerne. Fatma Øtkem sender senere en invitation til jer om at besøge politikerne på Borgen.

Det hører I nærmere om, når vi har en dato.

Brug af cookies på erhvervaarhus.dk

Erhvervaarhus.dk gør brug af cookies. Ved at anvende websitet accepterer du websitets brug af cookies.

Du kan altid slette gemte cookies i din browsers indstillinger. Læs vores cookiepolitik.

Acceptér cookies