Erhverv Aarhus nyheder
25-11-2019

Hent årsrapporten forud for generalforsamlingen i Erhverv Aarhus

På torsdag afholder Erhverv Aarhus generalforsamling. Der er pt. 165 tilmeldte, og vi ser frem til en god og spændende aften i selskab med medlemmerne.

Som tidligere annonceret har vi besluttet os for at fremsende årsrapporten til alle medlemmer på forhånd. Det giver dig mulighed for at orientere dig i foreningens økonomi og læse bestyrelsens ledelsesberetning.

På den måde kan vi gøre generalforsamlingen mere dynamisk og uden for mange opremsninger om året, der er gået.

Årsrapporten beskriver et højt aktivitetsniveau med et stort engagement fra mange af foreningens medlemmer. Årsrapporten viser også retningen på en række nye tiltag, som vi arbejder videre med i indeværende foreningsår.

På generalforsamlingen vil formand Terje Vammen uddybe nogle af årets vigtigste elementer, og direktør Marc Perera Christensen vil sætte ord på en række af foreningens fremtidige pejlemærker.

Udover generalforsamling byder aftenen på spændende indlæg fra to markante erhvervsledere og byens borgmester. Jacob Bundsgaard giver en kommentar på erhvervslivet og byens udvikling, mens Lars Lyse Hansen fra Bolia International A/S og Jens-Jacob Thuun Aarup fra Inspari A/S leverer indlæg om it, internationalisering og bæredygtighed.

Husk, at du stadig kan tilmelde dig generalforsamlingen, og at stemmeret forudsætter indbetalt kontingent.

Brug af cookies på erhvervaarhus.dk

Erhvervaarhus.dk gør brug af cookies. Ved at anvende websitet accepterer du websitets brug af cookies.

Du kan altid slette gemte cookies i din browsers indstillinger. Læs vores cookiepolitik.

Acceptér cookies