Erhverv Aarhus nyheder
06-05-2019

Høringssvar om erhvervsområder i Aarhus V, N og S

Erhvervslivet spiller en afgørende rolle, hvis Aarhus Kommune skal lykkes med at realisere målet om 250.000 arbejdspladser og 450.000 borgere i 2050. Derfor er det vigtigt, at erhvervslivet allerede nu involveres i de planmæssige tiltag, som skal bidrage til en bæredygtig udvikling af byens erhvervsområder. Det er vigtigt, at rammebetingelserne er i orden, sådan at erhvervsområderne leverer på de parametre, som erhvervslivet vægter ift. valg af kommune og erhvervsområde.

Erhverv Aarhus redegør i sit høringssvar for både generelle input ift. planlægning af de fremtidige erhvervsområder og henleder også opmærksomheden på punkter specifikke for Aarhus V, Aarhus N og Aarhus S.
 

Generelle input (uddybes på side 2-3):

  • Infrastruktur og mobilitet er afgørende for erhvervsområders attraktivitet
  • De fysiske rammer skal være i orden
  • Lokal planlægning skaber udvikling og retning
  • Byggesagsbehandling skal være effektiv
  • Erhvervsbyggeri skal kun sjældent omdannes til boliger
  • Dialog med erhvervslivet
  • Der skal være plads til produktion
  • Yderhavnen bliver et attraktivt, bynært erhvervsområde
 

Specifikt for Aarhus V (uddybes på side 4):

  • Udarbejd en helhedsplan for områdets udvikling
  • Letbanen skal føres hele vejen til Logistikparken / motorvejskrydset Aarhus Vest
  • Regionaltog skal stoppe ved Brabrand Station
  • Udvidelse af Logistikparken mod vest
  • Faciliteter til lastbilchauffører
 

Specifikt for Aarhus N (Skejby) (uddybes på side 5):

  • Infrastrukturen skal forbedres
  • Fremlæg prognoser for trafikkens forventede udvikling
  • Direkte forbindelse mellem E45 og Aarhus Universitetshospital/Business Park Skejby
  • Udvikling af Erhvervspark Skejby Nord
 

Specifikt for Aarhus S (uddybes på side 6):

  • Udarbejd både helhedsplan og lokalplaner
  • Aarhus S som samlet identitet for området
  • Nytænk området
  • Plads til produktion
  • Faciliteter til lastbilchauffører

Læs hele høringssvaret

Brug af cookies på erhvervaarhus.dk

Erhvervaarhus.dk gør brug af cookies. Ved at anvende websitet accepterer du websitets brug af cookies.

Du kan altid slette gemte cookies i din browsers indstillinger. Læs vores cookiepolitik.

Acceptér cookies