Erhverv Aarhus - vi skaber værdi for virksomheder på tværs af erhverv, uddannelse, kultur og sport

Erhverv Aarhus nyheder
08-03-2019

Kvartalsvist møde med borgmester og stadsdirektør

Hvert kvartal har Erhverv Aarhus' forretningsudvalg, direktøren samt formanden for International Community’s Executive Committee møde med borgmester Jacob Bundsgaard og stadsdirektør Niels Højberg. Det seneste møde blev afholdt tirsdag den 5. marts.

Der var en lang række emner på dagsordenen – hvor især den nationale interessevaretagelse vedr. udvidelsen af E45 og etableringen af tunnelen under Marselis Boulevard blev diskuteret.

Emner som grønne erhvervsfremmetiltag og aktuelle indsatser i Business Region Aarhus var på dagsordenen, samt et ønske om at modtage opdateret trafikdata fra den seneste kommunale trafikplan. De nuværende tal baserer sig på data fra 2013. På det internationale område var der fokus på indsatsen for medfølgende partnere og udviklingen af den internationale skole, Aarhus Academy for Global Education. Skolen oplever en positiv udvikling og gode resultater på den faglige front.

Møderne er produktive og et af vores mest effektive redskaber til at fremme vilkårene for byens erhvervsliv.

Brug af cookies på erhvervaarhus.dk

Erhvervaarhus.dk gør brug af cookies. Ved at anvende websitet accepterer du websitets brug af cookies.

Du kan altid slette gemte cookies i din browsers indstillinger. Læs vores cookiepolitik.

Acceptér cookies