Erhverv Aarhus - vi skaber værdi for virksomheder på tværs af erhverv, uddannelse, kultur og sport

Nye medlemmer
07-03-2019

Velkommen til Brøchner Hotels A/S

BRØCHNER HOTELS BOUTIQUE HOSTEL
Danmarks førende boutique hotelkæde Brøchner Hotels er international kendt for deres cool og anderledes boutique hoteller i København, der ikke kun er åben for hotelgæster, men også lokale naboer.

I marts 2020 åbner hotelkæden et nyt og uset boutique hostel koncept i det tidligere hovedbibliotek i hjertet af Aarhus, hvor design og oplevelser for byen, naturligvis er i fokus.

Med 466 senge i både sovesale, private dobbeltværelser og endda 4 suiter, byder det nye hostel både grupper, individuelle rejsende og aarhusianerne velkommen.

Her kan overnattende gæster få en komplet digital oplevelse og checke ind med mobilen, samt bruge mobilen som nøgle til private skabe og værelser, betale regninger, holde sig opdateret i eventkalenderen og endda chatte med personalet.

Det nye Brøchner hostel byder på meget mere end senge. Der laves en direkte gennemgang fra Latinerkvarteret til Mølleparken igennem det nye hostel, og i midten af den store bygning åbner en food court, barer og flere lounge- og fællesområder. Her kan gæster og lokale mødes til en kop kaffe eller en drink, arbejde, holde uformelle møder, gå til events og koncerter.

Det kommende hostel blev bygget i 1934 på et af de mest centrale lokationer i byen. Dengang blev hovedbiblioteket brugt som et offentligt mødested, men har siden 2015 været uudnyttet. Brøchner Hotels ser frem til at bringe nyt liv til bygningen og kvarteret med åen, ARoS og Latinerkvarteret som de tætteste naboer, samt bidrage til byens udvikling.

www.brochner-hotels.dk

Brug af cookies på erhvervaarhus.dk

Erhvervaarhus.dk gør brug af cookies. Ved at anvende websitet accepterer du websitets brug af cookies.

Du kan altid slette gemte cookies i din browsers indstillinger. Læs vores cookiepolitik.

Acceptér cookies