Erhverv Aarhus - vi skaber værdi for virksomheder på tværs af erhverv, uddannelse, kultur og sport

Månedens virksomhed
01-01-2019

Lærdansk er månedens virksomhed

Sprogskolen er trukket i arbejdstøjet

Ved årsskiftet sagde Lærdansk Aarhus pænt farvel og tak til de kommunale flygtningekursister. I stedet satser byens store sprogskole nu 100 procent på at levere effektive danskkurser til udenlandske borgere og medarbejdere hos de østjyske virksomheder.

LærDansk

Lærdansk har sammensat en række kurser, hvor både indhold og ugeskema passer til folk i arbejde.

Timerne kan med fordel ligge i arbejdstiden, men Lærdansk tilbyder også fyraftenshold, weekendhold, online kurser og meget mere. Undervisningen kan stadig foregå på den store sprogskole på hjørnet af Paludan Müllers Vej og Ringvejen, men klasselokalet kan lige så godt være virksomhedens kaffestue eller mødelokale.

Dansk på Business Class

Der findes kurser til alle slags medarbejdere, og holdene sammensættes, så kursisterne starter på samme niveau og har nogle af de samme interesser og arbejdsopgaver, også hvis de kommer fra forskellige virksomheder. Det er det, Lærdansk kalder danskundervisning på Business Class.

Flere virksomheder fra Aarhus har allerede set fordelene ved en mere erhvervsrettet sprogskole, og Lærdansk underviser netop nu udenlandske medarbejdere hos en række af byens markante virksomheder.

- Op mod 90 procent af medarbejderne på vores terminal i Holme er to-sprogede. Derfor har vi et langvarigt og frugtbart samarbejde med Lærdansk, som virkelig leverer en danskundervisning, der passer præcist til os, siger Per Dalby Andersen, områdeansvarlig for højlageret i Salling Group.

Meget mere end sproget

Sprogkurserne hos Lærdansk Aarhus giver både bedre danskkundskaber og kontakter med andre udlændinge i byen. Medarbejdere, som deltager i et danskkursus, er da også generelt gladere for tilværelsen i Danmark. Derfor bliver de her længere.

- Selv om vores koncernsprog er engelsk, er et danskkursus vigtigt for, at vores udenlandske medarbejdere i R&D, Business Development og ingeniører trives. Så kan de være med i snakken over frokosten og en del af det sociale liv på arbejdspladsen. De får samtidig et netværk med andre udlændinge i byen og bliver dermed lettere integreret. Det er positivt, både for dem og for AAK, siger Helle Melgaard, HR Manager hos AAK.

Din erhvervskonsulent

Svend Aage Møller, erhvervskonsulent hos Lærdansk Aarhus, er altid parat til en snak om, hvordan dine udenlandske medarbejdere kan blive bedre til dansk. Han sørger også for alt det praktiske omkring regler, støtte med mere. Du behøver altså ikke at gøre andet end at ringe eller skrive, hvis du vil have mere ud af dine udenlandske medarbejdere.

- Tænker du nogle gange, at det kunne være godt, hvis dine medarbejdere kunne noget mere dansk? Ring til mig, så skræddersyr jeg et uforpligtende tilbud på et danskkursus, der passer præcis til din virksomhed, uanset om dine medarbejdere er timelønnede eller højtuddannede.

Kontakt
Svend Aage Møller
Erhvervskonsulent
60 26 80 32
svend.moller@adm.laerdansk.dk
www.laerdansk.dk/business

Svend Aage Møller, erhvervskonsulent, LærDansk

Brug af cookies på erhvervaarhus.dk

Erhvervaarhus.dk gør brug af cookies. Ved at anvende websitet accepterer du websitets brug af cookies.

Du kan altid slette gemte cookies i din browsers indstillinger. Læs vores cookiepolitik.

Acceptér cookies