Erhverv Aarhus - vi skaber værdi for virksomheder på tværs af erhverv, uddannelse, kultur og sport

Erhverv Aarhus nyheder
01-11-2018

Handel med Tyskland: Kom med noget nyt, forstå processerne og tal sproget

Tre særdeles kyndige indlægsholdere gav 50 fremmødte erhvervsfolk et øjebliksbillede, gode råd i forhold til samhandel med Tyskland og inspiration til penetration af det tyske marked, da arrangementet ’Dansk Eksport til Tyskland 2019’ blev afholdt i Havnecentret på Aarhus Havn den 30. oktober 2018.

Status på den danske eksport til Tyskland blev præsenteret med fokus på aktuelle tal og tanker samt prognoser for 2019, da Reiner Perau, adm. direktør for Dansk-Tysk Handelskammer, Nicolai Krøyer, kundechef hos Aarhus Havn, og Julian Weyer, partner i C.F. Møller, delte deres indsigter i den dansk-tyske eksport og det tyske marked.
 

Fremtidsudsigter: en moderat eksportvækst i 2019

Reiner Perau, adm. direktør, Dansk-Tysk Handelskammer, satte eftermiddagsarrangementet i gang ved at præsentere resultater fra 2018 og kigge i krystalkuglen for det kommende år. Situationen i Tyskland har i 2018 været stærkt præget af en længerevarende højkonjunktur, der nu er ved at falde igen og resulterer i flaskehalse med manglende arbejdskraft. Reiner Perau forventer dog alligevel, baseret på Dansk-Tysk Handelskammers rundspørge, at der vil være en moderat vækst af eksport fra Danmark til Tyskland og omvendt.
 

Vækst er til gavn for Aarhus Havn

En stigning i eksporten mellem Danmark og Tyskland vil naturligt få betydning for Danmarks største erhvervshavn, Aarhus Havn. Nicolai Krøyer, kundechef, Aarhus Havn, fortalte om dansk eksports betydning for havnens udvikling, hvor han nævnte Tyskland som en vigtig destination i havnens rutenetværk. Aarhus Havn har 13 forbindelser til Tyskland hver uge, og udsigten til fortsat vækst i eksporten fra Danmark til Tyskland er naturligvis til gavn for Aarhus Havns aktiviteter og fortsatte udvikling.
 

Kunsten at eksportere arkitektur til Tyskland

Arkitektvirksomheden C.F. Møller eksporterer arkitektur til Tyskland, og Julian Weyer, partner, C.F. Møller, redegjorde for de erfaringer, virksomheden har gjort sig i forbindelse med penetreringen af det tyske marked. Nogle af de største barrierer, der blev påpeget af Julian Weyer, er forskellen i timelønnen og den sproglige barriere, så der er både lovmæssige og kulturelle aspekter at forholde sig til. En anden udfordring er at være synlig i Tyskland, hvor markedet selvsagt er meget større end Danmark, så selvom man er synlig i én delstat, kan man være ukendt i resten af Tyskland.

"Man skal være velkendt og fremmed på samme tid for at være interessant," sagde Julian Weyer. For C.F. Møller var det en fordel at komme udefra og tage udgangspunkt i arkitektvirksomhedens skandinaviske udtryk, der er med til at differentiere dem fra konkurrenterne. Udover at komme med noget nyt, blev det understreget, at det er vigtigt at kende kulturen og processerne i Tyskland. Selvom Tyskland kan virke rigidt, er der store forskelle fra delstat til delstat og yderligere i de administrative regioner, der er i alle delstater. Det er derfor vigtigt, at man forstår de kulturelle forskelle og specifikke regionale processer.

Eksportbarometer 2018

Eksportbarometer 2018

Eksportbarometer 2018

Eksportbarometer 2018

Brug af cookies på erhvervaarhus.dk

Erhvervaarhus.dk gør brug af cookies. Ved at anvende websitet accepterer du websitets brug af cookies.

Du kan altid slette gemte cookies i din browsers indstillinger. Læs vores cookiepolitik.

Acceptér cookies