Erhverv Aarhus nyheder
10-10-2014

Borgmesteren: Byggesagsbehandling er en erkendt udfordring

Erhverv Aarhus holdt mandag den 6. oktober sit kvartalsmøde med Aarhus’ borgmester og embedsmænd. På dagsordenen var bl.a. kommunens byggesagsbehandling, hvor en stadig voksende sagspukkel forlænger behandlingstiderne til ærgrelse for virksomheder og bygherrer.

Borgmester Jacob Bundsgaard siger, at byggesagsbehandlingen er en erkendt udfordring, og at byggesagsafdelingen desværre ikke har kunnet følge med de mange byggerier, der er undervejs i kommunen. Afdelingen er blevet omorganiseret og har fået tilført ekstra ressourcer, men borgmesteren beder om forståelse for, at det vil tage tid at komme igennem de mange sager, der efterhånden har hobet sig op.
 
Erhverv Aarhus gjorde på mødet borgmesteren opmærksom på, hvor vigtigt det er for byens erhvervsklima, at behandlingstiden for byggesager nedsættes, samtidig med at virksomheder og bygherrer holdes informeret om processen og initiativer, der skal forbedre sagsbehandlingen. Erhverv Aarhus pointerede på mødet det  helt afgørende i, at der sker fremskridt og udvises den nødvendige handlekraft. Ellers vil man stå i en helt ukendt og problematisk situation, hvor tilliden vil være hårdt truet. Endvidere gentog Erhverv Aarhus en kraftig opfordring til at lægge opgaver ud til eksterne leverandører, der kan bidrage til at få sagspuklen reduceret. Vi ser frem til handling og resultater.

Brug af cookies på erhvervaarhus.dk

Erhvervaarhus.dk gør brug af cookies. Ved at anvende websitet accepterer du websitets brug af cookies.

Du kan altid slette gemte cookies i din browsers indstillinger. Læs vores cookiepolitik.

Acceptér cookies