Erhverv Aarhus - vi skaber værdi for virksomheder på tværs af erhverv, uddannelse, kultur og sport

Nyt fra medlemmer
11-10-2018

Ny indrejseløsning til internationale medarbejdere

Fra den 15. oktober erstattes den tidligere fysiske indrejseblanket med en digital selvbetjeningsløsning. Borgerservice indfører samtidig tidsbestilling på personlig fremmøde i Dokk1 i forbindelse med alle indrejser. På International Citizen Service møder man fortsat op til personlig visitering inden for åbningstiden.

Den nye indrejseløsning

I den nye indrejseløsning indtaster man de samme oplysninger, som man tidligere har skullet skrive på den fysiske indrejseblanket. Derudover skal man uploade de relevante dokumenter ifm. indrejse, alt efter statsborgerskab.

Ved det efterfølgende personlige fremmøde (som loven tilsiger) medbringes kvitteringen fra selvbetjeningsløsningen, samt originaldokumenter. Det gøres for, at borgerservice hurtigt kan finde vedkommendes oplysninger samt evt. eftertjekke dokumenterne.
 
Den nye indrejseløsning gør det muligt for alle, der skal indrejse, at ordne det praktiske hjemmefra.
 
Man kan indrejse 5 personer ud over sig selv i løsningen, hvis disse har samme:
  • Indrejsedato
  • Ny adresse i Danmark
  • Opholdets varighed er den samme
  • Forrige adresse i udlandet er den samme
Link til indrejseløsningen på hhv. newcitizen.dk og aarhus.dk 
 

Særligt ved genindrejse (man har et CPR-nummer i forvejen)

Lige nu er det ikke muligt at benytte indrejseløsningen, hvis man har et CPR-nummer i forvejen, og derfor skal genindrejse.
 
Skal man genindrejse, bestiller man derfor (fortsat) en tid hos Borgerservice på Dokk1 på
 
Fra december vil løsningen også være åben for genindrejser så de, der skal genindrejse, først indrejser online og derefter booker tid til personligt fremmøde.
 
På ICS’en møder man som sagt fortsat op inden for åbningstiden og bliver visiteret.
 

Tidsbestilling

Der vil fremover være tidsbestilling på personligt fremmøde ifm. alle indrejser i Dokk1. Der skal bestilles én tid per person – også for børn.
 
I indrejseløsningen bliver man informeret om, at man skal møde op personligt, enten ved den lokale Borgerservice eller på International Citizen Service, for at afslutte indrejsen.
 
Fra november kommer der direkte link i indrejseløsningen til tidsbestilling på Dokk1 og link til åbningstider på ICS’en. Indtil da er der link til tidsbestilling og info om ICS på newcitizen.dk 
 

Vedrørende internationale studerende:

Borgerservice fortsætter det gode samarbejde om rejsehold til flere af uddannelsesinstitutionerne i Aarhus.
 
Forskellen fra nu bliver at oplysninger ifm. indrejser samt de relevante dokumenter skal uploades før rejseholdet besøger den enkelte uddannelsesinstitution. På uddannelsesstedet tjekkes oplysningerne, hvorfor originaldokumenterne skal medbringes.
 
Indrejseløsningen er testet af nogle af Borgerservices samarbejdspartnere fra uddannelsesinstitutionerne ifm. studiestart i september, og det er gået rigtigt godt.
 
Borgerservice hører meget gerne feedback ifm. den nye selvbetjeningsløsning og tidsbestilling på Dokk1.
 

Brug af cookies på erhvervaarhus.dk

Erhvervaarhus.dk gør brug af cookies. Ved at anvende websitet accepterer du websitets brug af cookies.

Du kan altid slette gemte cookies i din browsers indstillinger. Læs vores cookiepolitik.

Acceptér cookies