Erhverv Aarhus - vi skaber værdi for virksomheder på tværs af erhverv, kultur og uddannelse

Erhverv Aarhus nyheder
12-02-2018

Steen Stavnsbo ny formand for Aarhus Letbane

Steen Stavnsbo, der blev valgt ind i Erhverv Aarhus’ bestyrelse til generalforsamlingen i november 2017, bliver nu indstillet som ny formand for Aarhus Letbane.

Det er borgmester Jacob Bundsgaard og regionsrådsformand Anders Kühnau, der er enige om at indstille Steen Stavnsbo. Han skal afløse Johnny B. Hansen, som har valgt at stoppe. Sagen skal behandles politisk på næste byrådsmøde i Aarhus Kommune den 28. februar 2018.
 
"Det er en vigtig opgave for byen og regionen, og for den fortsatte udvikling af Aarhus og Østjylland som landets andet store vækstcenter, og det er en opgave, som jeg ser frem til at give mig i kast med i samarbejde med den øvrige bestyrelse og direktionen," udtaler Steen Stavnsbo om formandskabet i Aarhus Letbane.

Han tilføjer: "Det er Danmarks første letbane og indvarsler en ny æra i vores kollektive trafik, og jeg mener, det er vigtigt at arbejde for såvel en sikker drift som en fortsat udbygning således, at letbanen for alvor kan blive en del af byens og regionens transport DNA og branding."
 
Læs pressemeddelelsen hos Aarhus Kommune

Brug af cookies på erhvervaarhus.dk

Erhvervaarhus.dk gør brug af cookies. Ved at anvende websitet accepterer du websitets brug af cookies.

Du kan altid slette gemte cookies i din browsers indstillinger. Læs vores cookiepolitik.

Acceptér cookies