Erhverv Aarhus nyheder
21-12-2017

Glædelig jul og godt nytår!

Et hæsblæsende og spændende år lakker mod enden: Byen emmer af kultur og nye samarbejder, og Danmarks første letbane skaber effektivt nye forbindelser mellem Aarhus' forskellige bydele.

Det har været en fornøjelse at opleve den store opbakning fra medlemskreds og samarbejdspartnere til vores arbejde med såvel erhvervspolitiske emner som spændende arrangementer og nye indsatsområder. TAK!

Vi har bl.a. arbejdet med den erhvervspolitiske dagsorden ved at indsende høringssvar til Aarhus Kommunes Erhvervsplan, Kommuneplan og 'International Strategi for Vækst i Aarhus', ligesom vi har sat fokus på erhvervslivets rammevilkår ved alle tænkelige møder med lokale politikere og folketingspolitikere. Vi fortsætter – og intensiverer – i 2018 arbejdet med at sætte fokus på erhvervslivets rammevilkår.

Der har i år været rekordstor opbakning til vores arrangementer, som fx Science to Business og Business & Media. Vi er så heldige, at vi oplever at møde flere nye ansigter fra medlemsvirksomhederne til vores arrangementer. Det styrker det netværk, vi alle er en del af, og så er det jo altid spændende at høre om andres jobfunktioner og erfaringer.

Vi ser frem til et aktivt 2018, hvor byen skal ride videre på den bølge af positive omtaler og det fantastiske engagement, som alle byens aktører har bidraget til i 2017.

Glædelig jul og godt nytår!

Julehilsener fra bestyrelse og sekretariat i Erhverv Aarhus

Glædelig jul

Brug af cookies på erhvervaarhus.dk

Erhvervaarhus.dk gør brug af cookies. Ved at anvende websitet accepterer du websitets brug af cookies.

Du kan altid slette gemte cookies i din browsers indstillinger. Læs vores cookiepolitik.

Acceptér cookies