Erhverv Aarhus nyheder
12-10-2016

International Game Night I Aarhus Brætspilscafé



Endnu engang dannede Aarhus Brætspilscafé rammerne for en aften i spillergenets tegn for International Community’s medlemmer 

Game Night har hver måned et fast kryds i International Community’s eventkalender. Brætspil er et universelt koncept, der vækker konkurrencelysten hos de fleste, og samarbejdet med Aarhus Brætspilscafé har derfor stor succes hos både de internationale og de danske medlemmer.
 
Cards Against Humanity, Trivial Pursuit, cappuccino og fadøl fyldte spillebordene i de varme lokaler på denne kølige oktoberaften. I den ene ende udbrød et højlydt latteranfald, mens der i fjerne kroge sydede af intens koncentration.

Til Game Night er der aktivitet og stemning for enhver smag, og når de medvirkende dykker ned i spillets verden, glemmer de alt om sprogbarrierer, kulturer, tid og sted.
 
Når man iagttager den her mangfoldige atmosfære, så ved man, at Game Night er kommet for at blive.
 
Næste Game Night finder sted den 8. November i Aarhus Brætspilscafé.

International Community er Erhverv Aarhus’ netværk for virksomheder med en international profil og for internationale medarbejdere og deres familier. Læs mere om International Community her.
 

Brug af cookies på erhvervaarhus.dk

Erhvervaarhus.dk gør brug af cookies. Ved at anvende websitet accepterer du websitets brug af cookies.

Du kan altid slette gemte cookies i din browsers indstillinger. Læs vores cookiepolitik.

Acceptér cookies