Erhverv Aarhus nyheder
14-06-2016

Høringssvar om Aarhus Lufthavn

Erhverv Aarhus har den 14. juni indleveret høringssvar til Aarhus Kommune angående flytning af Aarhus Lufthavn.

Erhverv Aarhus anser det for nødvendigt at flytte Aarhus Lufthavn, hvis vi skal fremtidssikre østjyske virksomheders internationalisering, tiltrække internationale virksomheder og medarbejdere, og i det hele taget sikre, at Aarhus betragtes som en attraktiv international by for både erhverv, turisme og alle byens borgere. Aarhus er i en rivende udvikling, og i takt med at byen vokser, behovet for flytransport stiger, erhvervslivet vækster og den internationale opmærksomhed stiger, skal vi sikre let ind- og udrejse til byen for at matche udviklingen.

Stor opbakning fra erhverv, kultur og uddannelse

Erhverv Aarhus har under udarbejdelsen af høringssvaret oplevet stor opbakning til en flytning af Aarhus Lufthavn fra både virksomheder, uddannelsesinstitutioner og kulturinstitutioner i og omkring Aarhus – i ugen op til høringssvaret(14. juni) har 82 virksomheder givet aktivt tilsagn og der kommer løbende flere til. 

Meldingen fra virksomhederne er klar: En lokal, velfungerende lufthavn med et rutenet til internationale hub-lufthavne er central for virksomheder og kultur- og uddannelsesinstitutioners internationale virke – og for Aarhus og Østjyllands fortsatte udvikling. Enkelte virksomheder er så udfordret af det snævre udbud af lufttransport, at de overvejer at flytte kontor og arbejdspladser fra Aarhus.

Se den aktuelle liste med virksomheder, der bakker op.

Kontakt os på mail@erhvervaarhus.dk, hvis din virksomhed skal med på listen.

Læs Erhverv Aarhus' høringssvar her.
Læs bilag 1
Læs bilag 2
Læs bilag 3



Aerotropolis ved Thomasminde

Brug af cookies på erhvervaarhus.dk

Erhvervaarhus.dk gør brug af cookies. Ved at anvende websitet accepterer du websitets brug af cookies.

Du kan altid slette gemte cookies i din browsers indstillinger. Læs vores cookiepolitik.

Acceptér cookies