Erhverv Aarhus nyheder
02-02-2016

Borgen kommer til Aarhus

Pressemeddelelse 2. februar 2016

Det østjyske erhvervsliv og en række østjyske folketingspolitikere sætter fokus på erhvervslivets udvikling og udfordringer til ”Byen møder Borgen” mandag den 8. februar i Aarhus Havns nye domicil. I alt 190 repræsentanter fra erhvervslivet og Borgen debatterer infrastruktur, internationalisering og uddannelse.

”Byen møder Borgen” byder på debat mellem et bredt udsnit af de østjyske folketingspolitikere og det østjyske erhvervsliv. Formålet med arrangementet er at bygge stærkere bro mellem det østjyske erhvervsliv og Christiansborg og sætte fokus på nogle af erhvervslivets aktuelle udfordringer.

Erhvervslivet sætter dagsordenen

Debatmødet tager udgangspunkt i tre emner, som aktuelt optager erhvervslivet: infrastruktur, internatio-nalisering og uddannelse. Emnerne italesættes via indlæg af Nicolai Gradman, Executive Vice President, Supply Chain & Logistics ved Dansk Supermarked, Lone Skriver Pedersen, Head of Global Attraction & Mobility ved Grundfos og Niels Præstkær Jørgensen fra Glarmester Gjerulff A/S og Dansk Byggeri.
 
Efter hvert indlæg vil repræsentanter fra det aarhusianske erhvervsliv, lokale politikere og et bredt felt af folketingspolitikere tage del i debatten, der styres af Cecilie Beck, TV2.

Østjylland skal ind på Christiansborg

Med ”Byen møder Borgen” ønsker arrangørerne i Aarhus Erhvervssamarbejde at sætte politisk fokus på østjyske udfordringer og bidrage til fortsat vækst i området.
 
”Østjylland er landets næststørste vækstmotor og er inde i en positiv udvikling i øjeblikket. Udviklingen betyder dog, at vi står med stadigt stigende udfordringer på E45 og har behov for flere unge på erhvervsuddannelserne. De lokalvalgte folketingspolitikere kan bære vores dagsorden ind på Christiansborg og være med til at løse udfordringerne. Derfor ser vi frem til en konstruktiv debat, som kan bidrage til at den østjyske vækstmotor fortsætter udviklingen,” siger Michael Ancher, formand for Dansk Byggeri Østjylland.
 
Cecilie Beck, journalist ved TV2, styrer slagets gang.
 
”Byen møder Borgen” afvikles i Aarhus Havns’ nye domicil mandag d. 8. februar kl. 12.00-15.00.
 
Info:
  • Lokation: Aarhus Havn, Vandvejen 7, 8000 Aarhus C
  • Blandt deltagerne er repræsentanter fra Venstre, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet, lokale politikere (borgmestre og byrådsmedlemmer) samt områdets erhvervsliv
  • Aarhus Erhvervssamarbejde består af repræsentanter fra Erhverv Aarhus, Dansk Byggeri, Aarhus Haandværkerforening, Aarhus Cityforening, Visit Aarhus, Dansk Industri, Dansk Erhverv og Tekniq.

Kontaktoplysninger
Michael Ancher, formand for Dansk Byggeri Østjylland
Tlf.: 40 30 43 70
michael@e-anker.dk
 
Bente Steffensen, direktør Erhverv Aarhus:                                                                                               
Tlf.: 86 12 72 00                                                                                                                   
bente.steffensen@erhvervaarhus.dk

Brug af cookies på erhvervaarhus.dk

Erhvervaarhus.dk gør brug af cookies. Ved at anvende websitet accepterer du websitets brug af cookies.

Du kan altid slette gemte cookies i din browsers indstillinger. Læs vores cookiepolitik.

Acceptér cookies