Nyt fra medlemmer
24-02-2014

Standpunkt: Dansk-Tysk Handelskammer

Er Danmark eksportverdensmester? Tyskland i vækstsporet 

Det gik godt for dansk eksport til Tyskland i 2013: +10,8 pct., mens tysk import gik tilbage. De danske virksomheder har således vundet markedsandele i Tyskland. Det sagde de også til os i 2012, og dengang troede Dansk-Tysk Handelskammer ikke rigtigt på det.

For 2014 ser det også godt ud. Tyskland er nemlig tilbage i vækstsporet: Forbruget og virksomhedernes investeringslyst stiger – altså et bredt funderet opsving og en vækst på 2 pct. Det vil de danske eksportører profitere af. Dansk-Tysk Handelskammer forventer derfor et 5 pct. eksportplus i 2014.

Danmark er god til eksport og endda bedre end den tidligere Exportweltmeister selv, en titel som tyske aviser elskede indtil Kina overtog den i 2009. I 2013 eksporterede Danmark for 111.800 kr. pr. indbygger, mens Tyskland kun nåede 100.800 kr. Godt gået!

Energiewende-projektet udfordrer Tyskland. Det er også gået op for Sigmar Gabriel, den nye superminister for økonomi og energi. Han gik lynhurtigt i gang med ændringer til Tysklands største projekt. Siden han præsenterede sine forslag, har alle stakeholders meldt sig med ændringsønsker. Tysklands føderale system gør ikke arbejdet nemmere. Bayern vil genforhandle aftaler, som de allerede har accepteret. Energiewende forbliver spændende. Men uanset, hvor kompliceret den er: For Danmark bliver den grønne omstilling et eksporteventyr.

2014 bliver et godt år for Tyskland. Dansk-Tysk Handelskammer håber, at du og din virksomhed får del i opsvinget.

www.handelskammer.dk

Brug af cookies på erhvervaarhus.dk

Erhvervaarhus.dk gør brug af cookies. Ved at anvende websitet accepterer du websitets brug af cookies.

Du kan altid slette gemte cookies i din browsers indstillinger. Læs vores cookiepolitik.

Acceptér cookies