Om A.Enggaard A/S:
Ingeniør Asger Enggaard (senior) startede i 1943 entreprenørfirma i Aalborg. Han udviklede virksomheden til at blive en af Aalborgs største entreprenørvirksomheder med egenproduktion inden for jord-, kloak-, beton- og murerarbejde. Virksomheden har siden arbejdet sig op til at være en af de største entreprenører, udviklere og ejendomsinvestorer i Nordjylland, og er inden for de seneste år udvidet med en afdeling i Aarhus.
Som familievirksomhed gennem tre generationer, stikker vores ansvarlighed dybt.
Den bygger på nogle af de stærke menneskelige værdier, nordjyderne er kendt for. Det betyder blandt andet i praksis, at vi gør det, vi siger og at vi siger det, vi gør.
Kort sagt har A. Enggaard altid stået for ansvarligt byggeri.
Nytænkning, kreativitet og fremdrift har altid kendetegnet vores virksomhed.
I generationer har vi været erhvervslivets foretrukne partner ved totalentrepriser.
Vi har den økonomiske styrke til at udvikle de projekter vi tror på. Med baggrund i solide håndværksmæssige traditioner deltager vi i alle former for byggeri.
I dag ejes A. Enggaard A/S af entreprenør Jørgen Enggaard og dennes sønner Jens og Asger Enggaard under ledelse af direktør Asger Enggaard.
A. Enggaard A/S har domicil i Svenstrup syd for Aalborg og en afdeling i Aarhus. Med tilknyttede selskaber beskæftiger vi omkring 400 medarbejdere. Fra Svenstrup drives også en række tæt tilknyttede ejendomsselskaber.
A. Enggaard A/S har igennem årene udført alle former for bygge- og anlægsopgaver. Vi har designet, projekteret og opført byggerier på mange tusinde m² - primært i totalentreprise - hvoraf en del af vores byggerier er blevet præmieret for godt og smukt byggeri.
Vi har gennem tiden bygget mange domiciler og administrationsbygninger, boliger, lagerfaciliteter, transportcenter, uddannelsesinstitutioner, butikscentre, hoteller, bilhuse, Musikhuset Århus, regionsrådssal, skøjte- og sportsstations, byretter/retsbygninger.
A. Enggaard A/S har ligeledes gennem mange år opført, ejet og vedligeholdt ejendomme primært til kontor, undervisning og industri. Vi er derfor også aktive inden for både OPP- og OPS-projekter, med bl.a. nye retsbygninger i henholdsvis Herning, Kolding, Holstebro og Holbæk, Vestre Landsret i Viborg samt Hovedpolitistationen i Holstebro.
Til gruppen er knyttet en række selskaber, herunder murerentreprenørselskab, tømrerfirma, stålpladefirma, anlægsgartner og landets største mobilkranfirma (BMS).
Kontaktperson:
Peter Thorsgaard
Om Barslund A/S:
Barslund er din nye lokale entreprenørvirksomhed i Aarhus.
Hos Barslund er vi med vores mere end 35 års erfaring et af Danmarks førende entreprenørselskaber inden for anlægs- og forsyningsbranchen. Vores projekter spænder vidt og vi udfører opgaver for både store offentlige og private bygherrer. Vi er med i alle ender af skalaen – lige fra de allerstørste motorvejs- og jernbaneprojekter i landet, til de mindre opgaver i tæt trafikerede og bynære områder.
Barslund er med, hvad enten det er infrastrukturen, der skal forbedres eller nye boligområder, som skal etableres.
Barslund har i dag +500 medarbejdere fordelt på afdelinger i Jylland, Sjælland og Sverige (Barslund AB) og en årsomsætning på over 1.3 mia. kr.
Forretningsområder
Barslund udfører både total-, hoved- og fagentrepriser. Vi har især specialiseret os inden for følgende arbejdsområder: Trafikal Infrastruktur - Jord og Geoteknik - Miljø- og Forsyning - Kultur og Byrum - El, Varme og Kommunikation – Vandbygningsopgaver – Byggemodninger – Nedrivning.
Vi arbejder ud fra et effektivt projektledelsessystem, der er specielt udviklet til Barslund og baseret på værktøjerne fra Lean Construction. Hos Barslund ønsker vi at drive en stærk og bæredygtig forretning samt forebygge forurening, ved bl.a. at investere i energirigtige løsninger og øge energibesparende initiativer. Det indebærer bl.a. reducering af CO2 med nyere maskiner, effektiv brændstofudnyttelse og nedbringelse af spild vha. genanvendelse.
Når det kommer til vores medarbejdere, ser vi dem som specialister. Ved at give dem gode, trygge og fleksible arbejdsvilkår, skaber vi forudsætningen for tilfredse og dygtige medarbejdere.
Kontaktperson:
Heine Bach
Om C.F. Møller Architects:
C.F. Møller Architects er et af Skandinaviens førende arkitektfirmaer med mere end 90 års prisvindende projekter i Norden og resten af verden.
Hver dag skaber vi arkitektonisk kvalitet baseret på erfaring, innovation og nordiske værdier, der sikrer bæredygtige og æstetiske løsninger med vedvarende værdi for kunder, brugere og samfund.
Unik designtilgang
C.F. Møller Architects løsninger skabes metodisk og holistisk ved at analysere og indtænke den lokale beliggenhed for derigennem at skabe nye globale standarder. Afsættet er en unik integreret designtilgang, der forener byplanlægning, landskab, arkitektur og design af bygningskomponenter.
C.F. Møller Architects betragter miljøhensyn, resursebevidsthed, god projektøkonomi, social ansvarlighed og høj kvalitet i udførelsen som essentielt i vores virke og denne holistiske tilgang er fundamental for alle virksomhedens projekter; hele vejen fra masterplan til den mindste detalje.
C.F. Møller Architects har siden grundlæggelsen i Danmark i 1924 bidraget væsentligt til udviklingen af velfærdssamfund i Skandinavien og resten af verden og præmieres løbende internationalt for at sætte nye standarder igennem fokus på arkitekturens funktionelle og kunstneriske og sociale værdi.
I dag har tegnestuen ca. 300 medarbejdere. Vi har hovedkontor i Aarhus og kontorer i København, Aalborg, Oslo, Stockholm, London og Berlin.
Kontaktperson:
Klaus Toustrup
Om CASA A/S:
CASA blev grundlagt i 2006 og er på få år vokset til at være en landsdækkende ejendomsudvikler og totalentreprenør med afdelinger i både Horsens og Storkøbenhavn. I 2016 blev 60% af virksomheden solgt til den danske kapitalfond CataCap. Næsten 20% af CASA ejes af medarbejderne, som hver dag arbejder dedikeret for at udvikle den virksomhed, de er en del af. Med en årlig omsætning over 2,5 milliarder DKK, en gennemsnitlig vækst på 23% over de sidste fem år og landsdækkende aktiviteter indenfor udvikling, byggeri og renovering, er CASA nu blandt Danmarks største ejendomsudviklere og entreprenører. Virksomheden har en grøn profil med en målsætning om, at minimum 80% af byggerierne skal være bæredygtighedscertificerede i 2021.
Kontaktperson:
Martin Novak
Om DMR A/S :
Rådgivende ingeniørfirma med speciale indenfor undersøgelse og oprensning af jord- og grundvandsforuening, udførelse af geotekniske undersøgelse, udførelse af bygnings- og skimmelundersøgelse, arbejdsmiljørådgivning.
Kontaktperson:
Claus Larsen
Om E+N Arkitektur A/S:
E+N Arkitektur A/S ejes og ledes i dag af arkitekterne MAA Finn Larsen, Eva Holdgaard Jensen, Jesper Back og Thomas Friis. Tegnestuen blev grundlagt i 1958 af arkitektægteparret Inger og Johannes Exner. E+N Arkitektur har en særlig kernekompetence i at udvikle og skabe projekter i spændingsfeltet mellem nyt og gammelt og har gennem mange år samlet erfaring med istandsættelse af - og tilbygninger til - fredede og bevaringsværdige bygninger.
Kontaktperson:
Thomas Friis
Om Enemærke & Petersen A/S:
Enemærke & Petersen er den nye lokale entreprenør- og håndværksvirksomhed i Aarhus. Virksomheden er stiftet i Ringsted i 1975, og har gennem alle årene udviklet sine kompetencer indenfor byggeri, renovering og servicering af boligforeninger, ejendomsselskaber samt private og offentlige bygherrer og driftsherrer.
E&P er i dag en landsdækkende byggevirksomhed med +600 medarbejdere og en årsomsætning over 1 mia. kr. E&P har alle håndværksfag samlet og udfører både de store projekter og mindre dag-til-dag serviceopgaver i boligforeningerne.
Læs mere på:
Læs Enemærke & Petersen slår rødder i Jylland (PDF).
Kontaktperson:
Claus Kjøngerskov
Om ERIK arkitekter:
Fredag den 23. februar 2018 var alle 140 ansatte i KPF Arkitekter, Erik Møller Arkitekter, FORMSPROG, BRØGGER og Site til fælles dåbsfest i Viborg.
En længe planlagt strategi om at samle alle kompetencer i firmaet og dets 4 kontorer i DK under ét nyt navn blev udløst under navnet: ERIK arkitekter.
Hvem er ERIK?
Vi er en arkitektvirksomhed med rødder tilbage til 1930 med kontorer i København, Viborg, Aalborg og (siden 2007) i Aarhus.
Her yder ~30 dedikerede arkitekter og bygningskonstruktører rådgivning med bl.a.:
Igangværende projekter pt. er bla. Generationernes Hus for Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening, boligprojektet ”NABOLAGET” med 390 boliger for Olav de Linde på Katrinebjerg samt Bindesbøllbyen, hvor vi planlægger transformationen af psykiatrisk hospital i Risskov til ~260 almene boliger for bygherren, AAB i de smukke, fredede og bevaringsværdige bygninger.
Derudover gennemfører vi indretning i FORMSPROG-regi for bla. Aarhus Havn, Per Aarsleff og Mascot. ERIK arkitekter med tegnestueleder, Morten Bluhm, glæder sig over medlemsskabet i Erhverv Aarhus og ser frem til at deltage i arrangementerne og lære netværkets medlemmer at kende.
Kontaktperson:
Morten Bluhm
Om Exventar:
Exventar® designer og forhandler skulpturelle elementer til byrum og landskab, og hvorfor nøjes med standard når vi tilbyder muligheden for at vælge unikke, konkurrencedygtige alternativer.
Exventar kombinerer funktion og æstetik med udgangspunkt i kontekst, identitet og stedets kvaliteter. Exventar er dansk design, der også produceres i Danmark. Derfor kan vi hurtigt levere specielt tilpassede løsninger, og vi kan tilbyde landskabsfaglig assistance ved indpasning af vore elementer.
Produkter fra Exventar er
• Økonomisk fordelagtige
• Unika fremfor standard
• Individuelt tilpassede
Alle vore nuværende produkter kan tilpasses netop jeres projekt i materialevalg, overflader og farver, så resultatet stadig bliver unikt, bl.a.: Mikado cykelstativer, Mikado Glow lamper, Away småhuse, Frisbii overdækninger, Wing bænke og borde samt Leaf, Moon og Wave væghængte sæder.
Kontaktperson:
Jette Lund Nielsen
Om gpp arkitekter as:
GPP Arkitekter A/S arbejder med et bredt spektrum af opgaver indenfor erhvervsbyggeri, byggeri til idræts- og kulturelle formål,
undervisnings- og institutionsbyggeri, bolig og plejeboligbyggeri, industribyggeri samt byfornyelse.
Det er vores vision at skabe smuk, indlevet og bæredygtig arkitektur, som danner inspirerende rammer for menneskers liv.
En arkitektur, som altid tager afsæt i mennesket skala og stedets muligheder og som samtidigt udviser respekt for vores omverden.
Fokus på bæredygtighed er naturligt integreret i den måde, GPP Arkitekter arbejder på og vi tilbyder
bl.a. DGNB Certificering og GRØN BIM projektering.
GPP Arkitekter opfører i øjeblikket den nye midtbyskole på Frederiksbjerg i Aarhus, Marselisborg Gymnasium samt sundhedshus og dagtilbud i Gellerup.
Kontaktperson:
Søren Madsen
Om KG Hansen og Sønner A/S:
Det er efterhånden mere end et århundrede siden, at Karl Georg Hansen grundlagde sin entreprenørvirksomhed i Grindsted. I 1910 for at være helt præcis.
KG Hansen beskæftiger mere end 160 medarbejdere, der arbejder på byggeprojekter vest for Storebælt med udgangspunkt fra vores hovedsæde i Grindsted, og vores nyetablerede afdeling i Aarhus.
Vi udfører nybyggeri og renoveringer i rollen som hoved- og totalentreprenør. Vores referencer er alsidige og rummer både boliger, erhverv, skoler, institutioner, sportsfaciliteter samt butiksbyggeri.
Kontaktperson:
Jacob Gellert
Om Landinspektørfirmaet Bøgh & Krabbe:
Kontaktperson:
Annette Bøgh
Om Landinspektørfirmaet LE 34 Aarhus A/S:
Kontaktperson:
Jens T. B. Madsen
Om LINK arkitektur A/S:
aarhus arkitekterne er en erfaren og uformel tegnestue med en stor grad af indlevelse.
Vi beskæftiger os med arkitektur, design og planlægning i alle faser fra konceptudvikling til byggeledelse og fagtilsyn. Vi har stærke faglige kompetencer og et godt socialt miljø. Vi opfatter dialogen og videns-udvekslingen, som det vigtigste procesværktøj og et helt grundlæggende element i tegnestuens arbejde og fundament. Vi arbejder med en bred vifte af opgaver af stor arkitektonisk mangfoldighed og af høj kvalitet.
Projekterne vi skaber, er oftest resultatet af en procesorienteret tilgang, hvor vi sammen med projektets bygherre og andre af byggeriets parter arbejder mod et fælles defineret mål. I samarbejde får vi udviklet et klart og visionært koncept, som kan danne afsæt for smuk og oplevelsesrig arkitektur.
Ved hvert projekt handler det om at udforske en opgaves særlige potentiale, dets muligheder og dets begrænsninger for at sikre den bedst mulige løsning. Både i forhold til den økonomiske ramme og i relation til stedet og landskabet, til samtiden, til brugerne og det liv, der skal udfolde sig.
Tegnestuen har kontor i Aarhus og København og beskæftiger ca. 50 medarbejdere.
Kontaktperson:
Mogens Kristensen
Om MOE A/S Rådgivende Ingeniører:
MOE | Aarhus har kontor i Pakhusene på Ø2 på Aarhus Ø. Vi har to etager med åbent kontorlandskab og flot udsyn til livet på havnen. Vi er stolte af at bo i et byområde, hvor vi selv har været rådgiver på mange af bygningerne. Vores medarbejdere ser sig selv som en del af en stor familie med stærke sociale relationer, dygtige kolleger og stort fokus på faglighed og god rådgivning.
Vi tilbyder højt specialiseret teknisk rådgivning indenfor vores 3 hovedforretningsområder: Byggeri, Energi & Industri samt Infrastruktur.
Se desuden mere på:
Kontaktperson:
Lars Hulsbæk
Om MT Højgaard:
MT Højgaard er en af Nordens førende bygge - og anlægsvirksomheder med kunder i Danmark og udvalgte steder i udlandet. Vi skaber de rum, som vi lever, arbejder og bevæger os i, og det har vi gjort i 100 år. I dag bruger vi vores praktiske viden og insisterer på samarbejde, som bygger på dialog, nysgerrighed, mod og entusiasme. Det sætter vi i spil, når vi udfører total-, hoved-, og delentrepriser, udvikler vores egne projekter og indgår i Offentlig-Private Partnerskaber (OPP).
Vores historie går 100 år tilbage i tiden. I 1918 grundlagde Sven Schultz og Knud Højgaard entreprenørvirksomheden Højgaard & Schultz. Året efter grundlagde Axel Monberg og Ejnar Thorsen entreprenørvirksomheden Monberg & Thorsen. Den 2. maj 2001 - 82 år senere - blev MT Højgaard A/S dannet efter en sammenlægning af de to børsnoterede selskaber Monberg & Thorsen A/S og Højgaard & Schultz A/S.
Op igennem det tyvende århundrede har vi sat vores præg på danmarkshistorien. Vi har blandt andet skabt Øresunds-, og Lillebæltsbroen, Storebæltstunnelen, Moesgaard Museum, Diamanten og en række andre kendte anlægs- og byggeprojekter i Danmark, Norden og resten af verden.
Kontaktperson:
Carsten Nielsen
Om NCC Danmark A/S:
NCC i Danmark er opdelt i fire forretningsområder:
NCC Construction Danmark A/S
NCC Roads A/S
NCC Bolig A/S
NCC Property Development A/S
De 4 NCC-selskaber i Danmark er 100% ejet af NCC AB.
Kontaktperson:
Claus Haase Clausen
Om NCC Danmark A/S:
NCC Building opfører primært boliger og kontorer, men bygger også offentlige bygninger, som skoler, hospitaler og idrætshaller, samt erhvervsbyggeri, som forretninger og lagerbygninger. Renovering af boliger og kontorer udgør et stadigt vigtigere marked. Der er et stort behov for renovering af bygninger fra 1960’erne og 70’erne, og NCC har en ambition om at blive en vigtig aktør på det marked. NCC Building udnytter sine betydelige kompetencer inden for bæredygtighed, digitalisering og velfungerende kundesamarbejder til at udvikle projekter sammen med kunderne tidligt i processen.
Kontaktperson:
Peter R. Smith
Om NGIN A/S :
NGIN A/S er et Ingeniørakademi, hvor vi har specialiseret os i at rekruttere dygtige og motiverede ingeniørstuderende. Sideløbende studiet udvikler vi de studerendes kompetencer via studierelevante kundeprojekter og efter endt studie sluser vi vores talentfulde dimittender ud til vores kunder. Modsat mange andre virksomheder arbejder vi aktivt på at slippe af med vores ansatte.
Kontaktperson:
Lasse Korsholm
Om Niras:
NIRAS er et af Danmarks store rådgivende ingeniørfirmaer. Firmaet, der blev grundlagt i 1956, beskæftiger i dag mere end 1.200 medarbejdere og har aktiviteter i 35 lande.
Vores ydelse er uvildig rådgivning inden for byggeri, anlæg og forsyning, miljø, energi, infrastruktur, planlægning, økonomi og management samt udviklingsbistand.
I Aarhus beskæftiger vi ca. 200 medarbejdere inden for alle NIRAS’ forretningsområder.
Kontaktperson:
Andrew Dunn
Om Poulsens Planteservice :
Poulsens Planteservice har primær fokus på indendørs beplantning, hvor kvalitet og personlig service vægtes højt.
Vi tilbyder service inden for indretning, pasning og pleje af indendørs beplantninger. Vores målsætning er at fremstå som en kvalitetsbevidst planteservice virksomhed, hvor pris og kvalitet harmonerer.
Planterservice ydes lokalt og regionalt indenfor landets grænser. Udover planteservice importerer vi krukker og planter.
Kontaktperson:
Nikolaj Krogh-Poulsen
Om Raundahl & Moesby:
Raundahl & Moesby A/S løser projektudvikling og totalentrepriser for private og offentlige bygherrer. Desuden agerer vi medinvestor i udvalgte projektudviklingssager. Vores styrke er, at vi betragter projekterne fra bygherrens synsvinkel, og vi kan derfor bidrage til at skabe det optimale afkast for investorerne. Vi har fokus på processen og succesen for alle interessenter.
Som en naturlig del af vores kompetencer indenfor projektudvikling indgår samarbejdet med myndigheder og rådgivere om tilvejebringelse af det planmæssige grundlag for et projekts realisering.
På samme måde indgår vores kompetencer indenfor finansiering til dels selv at afklare finansieringsløsninger, men også til afsøgning af potentielle investorer eller finansielle samarbejdspartnere indenfor forskellige ejendomssegmenter.
I projekteringsfasen er parametre som fleksibilitet, holdbarhed samt teknisk og æstetisk fremtidssikring helt naturlige for os. Vores opfattelse af kvalitet er præget af, at vi kan leve op til selv de skrappeste krav og vi ved, at 1 krone sparet det forkerte sted kan ødelægge det samlede kvalitetsindtryk. Omvendt giver en stærk økonomistyring sikkerhed for, at hver krone samtidig bliver brugt på optimering af den tekniske æstetiske kvalitet.
Indkøb af underentrepriser håndteres af vores erfarne projektledere og når vi siger, at vi kan levere mere kvalitet for pengene, skyldes det typisk, at vi har meget fokus på projektering og planlægning. Byggeriet optimeres ud fra et velovervejet helhedssyn til gavn for både driftsomkostninger og bygningsværdi.
Kontaktperson:
Rob Hodgkins
Om Schmidt Hammer Lassen Architects:
Schmidt Hammer Lassen Architects er en international arkitektvirksomhed, der med udgangspunkt i skandinaviske værdier og designtraditioner skaber unik arkitektur på den globale scene.
I dag hentes mere end halvdelen af virksomhedens opgaver og omsætning uden for Danmarks grænser og blandt de 150 medarbejdere er 23 forskellige nationaliteter repræsenteret. Virksomheden har kontorer i Aarhus, København, Oslo, London og Shanghai.
Schmidt Hammer Lassen Architects' arkitektur portefølje er mangfoldig, men det er dog særligt kulturbyggeri i ordets brede forstand, der er et primært fokusområde ligesom en ambitiøs bæredygtighedsprofil er blevet et varemærke.
De fem partnere, Morten Schmidt, Bjarne Hammer, John Lassen, Kim Holst Jensen og Kristian Ahlmark, varetager sammen med adm. direktør Bente Damgaard den kreative og forretningsmæssige ledelse. Schmidt Hammer Lassen Architects har desuden siden 2005 haft en professionel bestyrelse; der udover to af tegnestuens indehavere tæller formand Michael Christiansen, formand for Danmarks Radios bestyrelse, Nille Juul-Sørensen, arkitekt og associeret direktør i Arup, samt Martin Lumbye, partner i MOMONDO.
Schmidt Hammer Lassen Architects står blandt andet bag udvidelsen af Det Kongelige Bibliotek, Den sorte Diamant i København, ARoS Aarhus Kunstmuseum, Grønlands Kulturhus og Nykredits domiciler i København – senest Krystallen på Kalvebod Brygge.
Blandt de nyere opgaver er de mest markante Den Internationale Straffedomstol i Haag, Multimediehuset Urban Media Space på Århus Havn, VIA University College Campus Skejby, udvidelsen af Kolding Sygehus, Halmstad Bibliotek i Sverige, Amazon Court multifunktionelt kontorkompleks i Prag, adskillige store masterplaner til nye bydele i både Kina og Estland, Aberdeen Universitetsbibliotek i Skotland, City of Westminster College i London og et nyt Hovedbibliotek i Halifax, Canada.
Kontaktperson:
Jette Birkeskov Mogensen
Om Tegnestuen Mette Milling:
Kontaktperson:
Mette Milling
Om VAM A/S :
VAM er en moderne entreprenørvirksomhed med mere end 65 års erfaring. Vi udfører alle former for entreprenør- og anlægsarbejder. Kunderne er primært forsyninger, det offentlige samt byggeri og industri. VAM beskæftiger i dag 160 medarbejdere der med mod, lyst og evner udfører entreprenørarbejde, der holder.
Kontaktperson:
Tobias Fogh
Erhvervaarhus.dk gør brug af cookies. Ved at anvende websitet accepterer du websitets brug af cookies.
Du kan altid slette gemte cookies i din browsers indstillinger. Læs vores cookiepolitik.