Erhverv Aarhus - vi skaber værdi for virksomheder på tværs af erhverv, uddannelse, kultur og sport

Talent Attraction Denmark - gratis materialer til virksomheder

Projektets formål var at supplere og styrke virksomheder, der tiltrækker udenlandsk arbejdskraft til Danmark.

Projektets primære aktiv var 'toolboxen' – en hjemmeside med gratis materialer, der formidler information om at bo og arbejde i Danmark. Materialerne inkluderede artikler, videoer, infografikker, faktabokse m.m. Alle materialer var udviklet på engelsk og kunne fx bruges til at forberede en international kandidat inden en jobsamtale, udleveres som del af en velkomstpakke, når medarbejderen ankommer til Danmark, eller sendes til en international samarbejdspartner, for at styrke den kulturelle forståelse.

Toolboxen blev lukket 30. juni 2018, men materialerne lever videre i Why Aarhus.

Gennem Talent Attraction Denmark fik virksomheder:
  • Gratis markedsføringsmaterialer, der brandede Danmark som karrieredestination
  • Materialer der kunne tilpasses med eget logo og farver
  • Viden om Danmarks unikke styrker ift. at tiltrække internationale medarbejdere
  • Nem og enkel download
  • Ingen binding, medlemskab eller betaling
Videoerne fra Talent Attraction Denmark er stadig tilgængelige på YouTube.

 

Nationalt samarbejde

Talent Attraction Denmark understøtter alt fra SMV til C20-virksomheder, universiteter og forskningsinstitutioner i deres arbejde med at rekruttere udenlandsk arbejdskraft til Danmark.

Projektet er finansieret med stor opbakning fra forskellige partnere. Projektets partnere er udover Erhverv Aarhus/International Community:
  • Den Europæiske Socialfond
  • Markedsføringsfonden af Danmark
  • Region Midtjylland
  • Region Hovedstaden
  • Copenhagen Capacity
  • Work-live-stay
  • Aarhus Kommune
  • Københavns Kommune
 

Kontakt

Hvis du vil vide mere om Talent Attraction Denmark, er du velkommen til at kontakte Lars Andersen, tlf. 8612 7200, lars@erhvervaarhus.dk.
 
 

Brug af cookies på erhvervaarhus.dk

Erhvervaarhus.dk gør brug af cookies. Ved at anvende websitet accepterer du websitets brug af cookies.

Du kan altid slette gemte cookies i din browsers indstillinger. Læs vores cookiepolitik.

Acceptér cookies